Logo
Logo
faelles perspektiv da

Fælles perspektiv, fælles beslutninger

Fra fragmenterede overblik til ét samlet billede

Jeg har de seneste dage været på #cybersecurityfestival2026. Flere af indlæggene og dialogerne på festivalen fik mig til at tænke over, at mange forskellige initiativer hver især giver et stykke overblik i organisationen. Men kun meget få formår at samle dem til ét holistisk billede.

De fleste virksomheder løser ikke deres udfordringer med ét værktøj, men med mange. Ét holder styr på licenser, et andet på cloud-omkostninger, et tredje på risiko og compliance, et fjerde på driften og et femte på data.

Hvert af dem gør sit arbejde godt. Men ingen af dem kan svare på det, ledelsen til sidst spørger om: Hvad er det her system, hvem ejer det, og hvad i forretningen afhænger af det?

Det er heller ikke kun et spørgsmål for IT. IT og forretning smelter mere og mere sammen. Forretningen bliver selv mere digitalt bevidst, og produkter, processer og forretningsmodeller bygger på de samme systemer, som IT driver. Det stiller krav til en mere fælles retning, forståelse og perspektiv, hvis samarbejdet skal fungere. Derfor handler det ikke kun om, at IT skal have overblik. Hele virksomheden skal kunne tale om de samme ting på samme måde.

Konkurrence og trusler gør det mere presserende. De kræver en mere moden tilgang til overblik, hvor man ser nuancerne og ikke kun ét hjørne ad gangen. De førende EA-værktøjer er designet til netop det, og derfor står de i centrum her. Men platformen er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at man vælger at skabe det samlede billede.

Forskellige lande, forskellige valg

Vores indtryk er, at valget af platform varierer fra land til land og fra branche til branche. Lokale partnere, tidligere køb og de krav, man skal leve op til, spiller alle en rolle.

Resultatet er ofte det samme. Hvert team vælger det værktøj, der løser deres eget problem. Værktøjerne ses som konkurrenter om det samme budget og ikke som dele af det samme billede. Det er forståeligt. Men så ser hvert team kun sit eget hjørne, og sammenhængen mangler.

Samme landskab, forskellige perspektiver

Værktøjerne ser på den samme virksomhed, men hver med sit perspektiv:


tolv værktøjsperspektiver omkring business architecture og applikationer

tolv værktøjsperspektiver omkring business architecture og applikationer

Hvert perspektiv er rigtigt, og flere overlapper. Licensværktøjer viser fx også, hvad der kører, bare set fra licenserne. Observability viser det set fra driften. Problemet er, at hvert værktøj arbejder med sin egen enhed: et produkt, en server, en cloud-ressource, et configuration item, en kontrol eller en tabel. Ingen af dem er applikationen eller den business capability, som forretningen kender.

Hvorfor en knowledge graph passer

En knowledge graph er ikke endnu en kopi af data. Den gemmer relationerne. Fx at en licens, en cloud-regning, en server og en kontrol alle hører til den samme applikation, som understøtter den samme business capability og har den samme ejer.

Enterprise architecture har i mange år arbejdet med netop det: applikationer, integrationer, business capabilities, ejere og dependencies hænger sammen som et net.

Det leder til begrebet ontologi. Det er et gammelt begreb, men mange kender det ikke. En ontologi er en aftalt beskrivelse af, hvilke slags ting der findes i en virksomhed, hvad de betyder, og hvordan de hænger sammen. Fx at en applikation understøtter en business capability og har en ejer. En knowledge graph er den beskrivelse fyldt med virkelige data.

Det er relevant for AI og data, fordi data alene ikke siger, hvad tallene betyder. En AI, der skal svare rigtigt om en virksomhed, skal vide, hvad en applikation, en kunde eller en omkostning er i netop den virksomhed, og hvordan de hænger sammen. En ontologi giver den kontekst. Derfor bruges den oftest, når man bygger AI use cases på data. Men den hjælper lige så meget de mennesker, der skal forstå sammenhængen på tværs af virksomheden.

Derfor kan EA-laget være det fælles context layer. Ikke ved at erstatte de andre værktøjer, men ved at holde den sammenhæng, de ikke kan se hver for sig. Detaljerne bliver i de enkelte værktøjer. Fakturaer, licenslinjer og målinger bliver, hvor de er. EA-laget holder strukturen og nogle få nøgletal med kilde og dato, og peger tilbage til kilden.

Demokratisering: Værdien af at dele overblikket

Værdien ligger ikke i, at flere kan se data, men i hvad de kan bruge det til. Når relationerne ligger ét sted, får hver faggruppe svar på deres eget spørgsmål uden at skulle bede IT om hjælp. Økonomi kan se, hvad en business capability koster, og bruge det til at beslutte, hvor der skal investeres. Compliance kan se, hvilke applikationer der understøtter kritiske funktioner, og hvad der er ramt, hvis noget fejler. Arkitekter kan se dependencies, før en ændring laves. Indkøb kan se, hvilke aftaler der hænger på hvad, før en kontrakt fornyes.

Der er også en kvalitetsgevinst. Når ejerne selv kan se og bekræfte det, der gælder deres egne systemer, bliver data rettet af dem, der kender dem bedst. Det gør overblikket mere pålideligt og mindre afhængigt af enkelte specialister. Og det giver færre misforståelser mellem IT og forretning, fordi alle taler om de samme ting.

Det er også her, nye anvendelser opstår. Når grafen først findes, kan man bygge videre på den over tid: omkostninger per business capability, dependencies til leverandører, dokumentation til DORA og NIS2 og styring af AI. En ny anvendelse behøver ikke et nyt integrationsprojekt fra bunden.

Hvad det kræver i praksis

Det er ikke nok at koble værktøjer sammen. Det svære er at afgøre, at en licens, en server og en cloud-ressource hører til den samme applikation. Det kræver et fælles sprog og løbende vedligeholdelse:

  • En fælles forståelse af, hvad en applikation er.

  • En kobling fra hvert værktøjs egen enhed til applikationen.

  • Ejere, der bekræfter koblingen, så den ikke forældes.

Data bliver aldrig perfekte. Derfor er det en styrke at kunne vise hullerne og følge, om de bliver færre over tid. Det giver en ærlig samtale med revisor og ledelse om, hvad man ved, og hvad man endnu ikke ved.

Hvor kan man starte

De værktøjer, I har, behøver ikke at konkurrere. De kan bruges sammen. Det første skridt er at skabe fundamentet, som data fra de øvrige platforme kan knyttes til: applikationer, organisation, ejere og business capabilities.

Start småt. Tag derefter de prioriterede use cases én efter én, fx DORA, rationalisering eller styring af AI, og tilføj de kilder, der hører til hver af dem. Jo mere der bliver mappet ind, jo mere overblik får man, og jo lettere bliver det at tage det næste use case.

Tre spørgsmål kan vise, hvor I står:

  • Hvor samler I applikationer, organisation, ejere og business capabilities i dag, og hvor opdateret er det?

  • Hvis licensværktøjet, cloud-fakturaen og omkostningsmodellen kalder den samme applikation tre forskellige ting, hvem afgør så, hvad den hedder?

  • Hvilket use case vil give mest værdi at tage først, og hvilke af jeres platforme har data, der kan knyttes til fundamentet?

Det er stadig vigtigt at vælge de rigtige værktøjer. Hvert af dem giver et perspektiv, de andre ikke kan. Værdien opstår, når perspektiverne hænger sammen, så IT og forretning kan se de samme ting og træffe beslutninger ud fra det samme billede.

Troels Rendbæk Sørensen