Digital suverænitet: Kan I måle jeres leverandørafhængighed på tværs af hele IT-landskabet?

Debatten om digital suverænitet ender ofte samme sted: så må vi droppe big tech. Det lyder handlekraftigt, men det er sjældent det, en ledelse reelt skal tage stilling til. Spørgsmålet er mere jordnært: Kan vi blive ved med at levere til kunder og borgere, hvis adgang, priser eller vilkår ændres udefra?

Professor Jan Damsgaard fra CBS, der har samlet emnet i bogen Digital suverænitet, skelner skarpt mellem to ting. Uafhængighed er at stå alene. Suverænitet er at kunne stå fast. Han peger også på, at spredning af leverandører i sig selv ikke skaber suverænitet, og at emnet bør forstås som kapabilitet frem for holdning.

Det er et nyttigt skel, fordi det flytter samtalen fra værdier til handlefrihed. Og handlefrihed kan man undersøge.

Hvorfor "vi er afhængige" er et for upræcist svar

Alle virksomheder er afhængige af leverandører, og det er sundt. Det afgørende er ikke, om afhængigheden findes, men hvor den er koncentreret, hvor kritisk den er, og hvad det ville kræve at komme væk fra den.

Mange ledelser har en fornemmelse af, at nogle få leverandører fylder meget. Færre har et tal, de kan holde op imod en beslutning. Uden et fælles mål ender drøftelsen let som mavefornemmelse, og den, der taler højest, bestemmer retningen.

Hvad afhængighedstallet gør

I Damsgaards model gør afhængighedstallet leverandørkoncentration synlig på tværs af hele tech-stakken. Tallet giver ledelsen ét greb til at se, hvor det tunge anker sidder, og hvor en exit-by-design realistisk kan begynde.

Pointen er ikke at jagte et lavt tal. Pointen er at kunne pege på de steder i stakken, hvor en enkelt leverandør bærer uforholdsmæssigt meget, og derefter vælge bevidst, om det er et risikabelt anker eller en afhængighed, man er tryg ved.

Tallet er kun halvdelen af svaret

To virksomheder kan have samme tal og alligevel stå vidt forskelligt. Den ene kan skifte inden for måneder. Den anden er bundet af data i proprietære formater, lange kontrakter, specialiseret viden og processer, der er bygget op omkring én leverandørs måde at gøre tingene på.

Derfor kigger vi ikke kun på koncentrationen, men også på, hvor realistisk et exit er, og hvor modstandsdygtig virksomheden er, hvis noget alligevel går galt. Vi følger her bogens logik: Suverænitet er evnen til at skifte eller gøre noget andet, ikke blot et spørgsmål om, hvor leverandøren har hovedsæde.

Nogle af de spørgsmål, der flytter vurderingen:

• Kan data flyttes i et format, vi selv kan bruge?

• Hvad koster det i tid og penge at skifte, og hvem skal være med?

• Hvornår kan kontrakten reelt opsiges, og hvad sker der i mellemtiden?

• Findes kompetencerne internt, eller sidder de hos leverandøren?

• Hvilke forretningsprocesser stopper, hvis leverandøren ikke leverer?

Det er et arkitekturspørgsmål

Afhængigheder sidder ikke ét sted. De ligger i applikationer, infrastruktur, dataflows, kontrakter og de processer, som forretningen kører på. Et tal, der ikke kan føres tilbage til, hvilke systemer og processer det dækker, og hvem der ejer dem, er svært at handle på.

Det er samme sammenhæng, som NIS2 og DORA efterspørger, når de stiller krav til styring af leverandører og tredjepartsrisiko. Den, der har et sammenhængende billede af sit landskab, kan besvare både tilsynets spørgsmål og suverænitetsspørgsmålet med de samme data.

Hvordan man læser et resultat

Et tal siger mest, når det ses sammen med exit-realiteten. Tre enkle læsninger:

• Højt tal og let exit. En bevidst afhængighed. Handlefriheden er der, og valget er truffet med åbne øjne.

• Moderat tal og svært exit. Her ligger ofte den skjulte risiko. Koncentrationen ser ikke dramatisk ud, men vejen ud er lukket.

• Højt tal og svært exit. Det tunge anker. Her er det værd at overveje, hvor exit-by-design kan begynde, også selv om ingen planlægger at gå.

Hvad vi gør ved det

Vi arbejder med afhængighedstallet efter Jan Damsgaards teori, med hans egne begreber og med hans accept. Modellen er hans, og vi bygger ovenpå den frem for at opfinde noget nyt. Det, vi bidrager med, er at forbinde tallet til jeres faktiske landskab, så det kan ses sammen med systemer, processer og kontrakter.

Hvis I gerne vil se, hvordan det ser ud for jeres egne leverandører, tilbyder vi et afgrænset snapshot for nogle få centrale leverandører. Det er uforpligtende, og formålet er at give jer et konkret udgangspunkt for samtalen internt.

Et spørgsmål til jer

Hvis jeres vigtigste leverandør ændrede vilkår i morgen, hvor lang tid ville det tage at komme videre, og hvem ville vide det?

📅 Vi hører gerne jeres svar på clariox.dk/contact

Begreberne afhængighedstal, det tunge anker og exit-by-design stammer fra Jan Damsgaard og bogen "Digital suverænitet".

Troels Rendbæk Sørensen, CEO & Founder