Derfor har jeg lanceret Clariox Advisory

Bed en organisation om et samlet billede af dens IT-landskab, og svaret falder næsten altid i en af tre kategorier:

1. Der findes ikke et. Enhver forandring starter med en undersøgelse, og estimater bliver til gætterier.

2. Der findes et, men kun få kan læse det. De samme to eller tre personer bliver flaskehalsen for enhver beslutning, og forretningen holder op med at spørge om ting, der tager for lang tid at få svar på.

3. Der findes et, men det afspejler ikke længere virkeligheden. Nogen slår noget op, finder ud af, at informationen var forkert, og holder op med at bruge det. Tilbage står en organisation, der har lært ikke at stole på data om sit eget IT-landskab.

Intet af dette er nyt for nogen. Det interessante spørgsmål er, hvordan alternativet rent faktisk ser ud i dag, for det har rykket sig betydeligt de seneste par år.

Sammenhænge på tværs af landskabet

Det afgørende skift er, at man ikke længere blot registrerer, hvad man har. Man registrerer, hvordan tingene hænger sammen.

En forretningskapabilitet understøttes af flere applikationer. Disse applikationer udveksler data gennem integrationer. Bag hver af dem sidder en afdeling, der bruger den, og en person, der ejer den. Når først disse sammenhænge er kortlagt, kan man bevæge sig i begge retninger:

• Fra en strategisk ambition ned til de systemer, der skal bære den.

• Fra en enkelt integration op til de dele af forretningen, der kan mærke det, når integrationen fejler.

Det er forskellen på at vide, hvad man har, og at vide, hvad der sker, hvis man ændrer på noget.

Hvor informationen kommer fra, betyder mindst lige så meget. Et overblik, der skal indtastes manuelt, er forældet, før det er færdigt. Et overblik, der automatisk fødes med data fra de systemer, organisationen alligevel driver, og som bekræftes af de personer, der i forvejen ejer informationen, holder sig selv opdateret.

Kapabiliteter er det lag, hvor forretningen kan være med

To applikationer kan sjældent sammenlignes meningsfuldt med hinanden. De er bygget på forskellig teknologi, købt på forskellige tidspunkter og til forskellige formål. Men de kan sammenlignes på, hvad de gør for forretningen.

Kapabiliteter ændrer sig desuden langsomt, mens systemlandskabet ændrer sig hurtigt. Det gør dem til det stabile lag, man kan hænge alt andet op på, og det eneste sted, hvor forretning og IT kan mødes uden at skulle oversætte for hinanden.

Effekten er tydeligst efter et opkøb. Man ender med to eller tre af alting. Integrationsarbejdet dækker det strengt nødvendige (økonomi, løn og adgangsstyring), og resten får lov at køre videre. Overlappet er kun synligt fra kapabilitetssiden, netop fordi kapabiliteter er uafhængige af, hvilken virksomhed og hvilken teknologi systemet oprindeligt kom fra.

Uden dette lag bliver de samme kontrakter forhandlet separat i årevis.

Flere dimensioner på det samme fundament

Den samme applikation ser forskellig ud, alt afhængigt af hvem der kigger:

• Økonomi ser de samlede omkostninger for en kapabilitet.

• Risk/Compliance ser, hvad der understøtter kritiske funktioner.

• Indkøb ser leverandørkoncentration og fornyelsesdatoer.

• Forretningsudvikling ser, hvilke kapabiliteter der er underinvesteret i forhold til strategien.

Hver af disse dimensioner findes allerede et eller andet sted i organisationen, spredt ud over et licensværktøj, et risikoregister, en kontraktdatabase og en håndfuld regneark.

Værdien opstår, når de kan kombineres. Prøv at få svar på dette i morgen: hvilke systemer understøtter en kritisk forretningskapabilitet, har kun én leverandør og skal fornyes inden for de næste seks måneder?

Alle tre informationer findes allerede. De ligger bare i tre forskellige afdelinger, og ingen kan sætte dem sammen. På et fælles fundament er det ét spørgsmål, og svaret er en liste, man kan handle på i næste uge.

Det er også herfra, nuancerne kommer. Et tal alene flytter sjældent en beslutning, fordi modtageren ikke kan vurdere, hvad der ligger bag det. Et tal med tilhørende sammenhænge er noget helt andet. Man kan se, hvad der bliver påvirket, hvem det rammer, og hvad det koster ikke at gøre noget.

Adgang ændrer, hvilke spørgsmål der bliver stillet

Et sammenhængende fundament er kun det halve af ligningen. Den anden halvdel er, at folk uden for arkitekturfunktionen kan få adgang til det.

Det samme fundament kan præsenteres forskelligt for forskellige interessenter, så indkøb får deres overblik, og risikoejeren får sit, uden at nogen af dem behøver at lære at læse en arkitekturnotation. Spørgsmålet stilles af den person, der har det, og besvares uden at skulle igennem en flaskehals.

Hvorfor vi starter med fundamentet

Jeg stiftede Clariox for at løse et specifikt problem: Det forventes af organisationer, at de træffer beslutninger hurtigere, end deres egne fakta tillader.

Presset er reelt. Porteføljer skal reduceres, landskaber moderniseres, lovkrav dokumenteres, og AI skal implementeres ansvarligt. Hver af disse opgaver behandles som sit eget program med sit eget budget og sin egen analysefase, og hver eneste af dem starter med at genskabe det samme billede helt fra bunden.

Det er der, tiden forsvinder, og det er derfor, det fjerde initiativ ikke er nemmere end det første.

Fundamentet eksisterer for at stoppe den gentagelse. Byg billedet én gang, hold det opdateret, og hvert eneste initiativ derefter starter ud fra noget i stedet for ingenting.

Hvad det muliggør, vokser med modenheden:

• I begyndelsen besvarer det spørgsmål, der plejede at tage uger at udrede.

• Derefter begynder det at forme beslutninger: hvilke applikationer der skal udfases, hvilke kontrakter der skal konsolideres, og hvor moderniseringsrækkefølgen rent faktisk bør starte.

• Med tiden bliver det stedet, hvor forandringer planlægges, før man binder sig til dem, hvor konsekvenserne forstås på forhånd i stedet for at blive opdaget bagefter, og hvor compliance bliver et biprodukt af måden organisationen arbejder på, frem for at være en separat øvelse hvert år.

Den udvikling sker kun, hvis det første skridt er solidt. Alt andet bygger oven på det.

Hvis du kan genkende en af de tre situationer øverst i denne tekst, vil jeg meget gerne høre hvilken, og hvad den koster jer. Det er som regel dér, samtalen starter.